CAMPUS+ 2019

Så fedt var det!

” Der var fede aktiviteter for unge, så man ikke bare skulle lytte, men gøre noget aktivt selv.”

”Det har været mega hyggeligt, at gå rundt med sin gruppe, fordi aktiviteterne var sjove.”

”Jeg syntes at, det er super spændende at man møder forskellige uddannelser og ser hvilke job muligheder, der er.”

Elevudtalelser fra CAMPUS+ 2019.

 

2019 blev året hvor CAMPUS+ sprængte alle rekorder. Fredag den 30. august blev CAMPUS+ skudt i gang af  børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil samt borgmester Marie Stærke, og herefter indtog over 3000 elever Køge midtby, parate til at møde nye ansigter og prøve et væld af aktiviteter.

135 aktivitetsstande stod klar, til at tage imod de mange nysgerrige unge, som både fik sved på panden, blev udfordret på deres paratviden og præsenteret for et utal af muligheder. Udover fokus på alle facetter af ungdomslivet, mulighederne, karriere og personlig udvikling, handlede CAMPUS+ 2019 i høj grad om fællesskab og nye venskaber. Således blev Køge torv omdannet til et kæmpe urban picnicområde, hvor eleverne slog sig ned, nød deres frokost og hyggede til tonerne af lokalt forankret musik leveret af SIV og MINCE fra MGK Sjælland. Også lærerne fik mulighed for, at være nysgerrige på sig selv og hinanden under dette års lærelounge, hvor Henrik Good Hovgaard inspirerede med foredraget ”Uddannelser til Fremtiden”. Dagen sluttede af med et brag, da Sigmund fra X-factor gik på scenen.

Se flere billeder fra CAMPUS+ 2019 på vores Facebook side.

Campus 1 1

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og borgmester Marie Stærke bød velkommen til CAMPUS+ 2019.

Campus 2 1

Brogade var fuld af liv og aktivitet allerede fra morgenstunde

Campus 3 1

Elever er nysgerrige på hvad erhvervsklatrevirksomheden Scanclimb

Campus 4 1

Den fysiske test hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Campus 5 1

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og borgmester Marie Stærke besøgte flere aktivitetsstande i rød zone. Her bygger de det højeste tårn hos Beierholm.

Campus 6 1

Hygge, afslapning og god stemning på Køge torv mens SIV og MINCE fra MGK Sjælland optrådte.

Campus7 1

Den store finale hvor Sigmund fyrede op under publikum og lavede en fest.