Elever og skoler

Gør jer klar til CAMPUS+ 

Mangler du inspiration til at vælge uddannelse?

Har du en idé om, hvad du gerne vil arbejde med men er i tvivl om, hvordan du kommer dertil? Eller ved du hvilken uddannelse, du vil på, men måske ikke hvad den uddannelse åbner op for af karrieremuligheder? CAMPUS+ er et event, som skal inspirere dig og give dig gode idéer til både uddannelse og job.

Mød de forskellige uddannelsesinsitutioner (både ungdoms- og videregåendeuddannelser) samt Køges erhvervsliv. Få en idé om hvordan det f.eks. er at arbejde som kok, murer, revisor eller pædagog. Kom tæt på studerende fra blandt ander EUC Sjælland, Køge Gymnasium, ZBC eller Roskilde Tekniske Skole, og lær mere om, hvordan det er at være studerende her. Mulighederne er mange - og nu er de samlet på et sted!

 

Deltag i dagens aktiviteter

På dagen stiller de forskellige uddannelser og erhverv op med sjove og lærerige aktiviteter, designet til at give dig et intryk af deres branche og fag. Lær f.eks. lidt om udviklingen af digitale platforme med Simple Solution, tag Ølby Dyrehospitals knoglequiz eller få vejledning og gode råd fra UUV. Alt det og meget, meget mere, vil du være en del af til CAMPUS+.

 

Find vej til CAMPUS+

For at gøre dagen så let som overhovedet muligt for dig, har vi lavet et interaktivit kort, som du kan tage med dig på din mobiltelefon. Brug f.eks. kortet til at finde ud af, hvilke aktiviteter, der ligger hvor, hvem de forskellige deltagere er, og hvad de kan gøre for dig.

 

Kortet er foreløbigt, ændringer af placeringer kan forekomme.
Der bliver løbende lavet opdateringer af kortet - kig tilbage regelmæssigt, for at få det seneste med.