Det lange seje træk med byens unge

Hos SSP i Køge har de stor fokus på en vedvarende indsats, der skal skabe bevidste unge, som tager ansvar for deres handlinger.

Der ér ingen nemme løsninger, når det handler om at opdrage på de unge i Køge Kommune. Men SSP-konsulent Jesper Snitgaard har alligevel et tankevækkende trick, når han møder unge, der for eksempel » glemmer « at rydde op efter sig i gaderne eller opfører sig på en måde, så de generer andre.

Jeg spørger dem tit, hvad ville din farmor sige til den opførsel? Det plejer at få dem til at tænke sig om, fortæller han. Det fik han blandt andet lejlighed til under Køge Festuge, hvor SSP i Køge, et samarbejde mellem Skole, Sociale myndigheder og Politi, var på gaden med omkring 20 medarbejdere, der blandt andet var til stede i Lovparken og i sidegaderne til Torvet, hvor de unge samles, når de ikke hører musik på Torvet.

Vi går på gaden for at de unge kan have nogle synlige voksne, som de kan tage fat i, hvis de får brug for hjælp. Det kan være, hvis de kommer til skade, hvis der er optræk til ballade eller hvis de har fået for meget at drikke, siger han og forklarer, at en vigtig del af indsatsen også er dialogen med de unge. Vi møder en masse glade unge mennesker i festugen og ved at hilse på og få snakket med dem her understøtter vi det gode arbejde som vi laver i hverdagen, siger Jesper Snitgaard.

Det lange ben
Der er nemlig to ben i SSP-arbejdet siger han og forklarer, at udover opgaven ved for eksempel Køge Festuge, så handler det om at tage » det lange seje træk « , hvor kommunens unge allerede fra barnsben bliver bevidste om at tænke over deres opførsel i det offentlige rum. Her kommer SSP rundt til alle kommunens 6. klasser for at lave øvelser omkring » social pejling « , siger han og forklarer, at det handler om at lave nogle øvelser med børnene, hvor de bliver bedt om at komme med et bud på, hvad de for eksempel tror andre forventer af dem i en given situation. Samtidig bliver klassen som helhed spurgt, hvad de mener er den rette opførsel. Her viser det sig ofte, at de tror, der forventes noget helt andet af dem og at deres forestillinger er overdrevet i forhold til, hvad klassekammeraterne forventer, siger Jesper Snitgaard og bruger et tænkt eksempel, hvor de lidt ældre børn i afgangsklasserne skal til klassefest -og tager en sixpack med.

For de tror, at der forventes af dem. Så bliver normen hurtigt at alle skal drikke så meget til en fest. Den indsats bliver fulgt op i 7. og 8. klasse, hvor SSP arrangerer en » forebyggelseskaravane « , en hel dag, hvor eleverne beskæftiger sig med emner som seksualitet/ identitet og rygning/ rusmidler samt et fokus på ungdomskriminalitet og de strafferetlige følger. Det er en dag, hvor de får lov til at reflektere over deres egen position og hvor vi kommer hele vejen rundt om ungelivet, fortæller Jesper Snitgaard og fortsætter: Nøgleordene her er en tidlig indsats og vedholdenhed. Der findes altså ikke en tryllestav man bare kan svinge over de unge.


Målrettet indsats
Når skolebørnene, så er klar til 10. klasse, gymnasiet eller teknisk skole, slipper SSP dem i første omgang. I samarbejde med blandt andre Campus Køge laver de i stedet målrettede tilbud, hvis der er særlige udfordringer med en gruppe af unge. Her oplever vi for eksempel en udfordring i, at der sker en eksplosion af unge, der eksperimenterer med stoffer og andre rusmidler, siger SSP-koordinator Pia Borg og forklarer, at det kan hænge sammen med, at de unge her får en helt ny omgangskreds: -De kommer ind i nogle helt nye kammeratskaber, hvor de skal finde deres plads i hierarkiet -og ingen har jo lyst til at stå bagerst.

Så gør man, hvad der skal til for at få status og her kommer nogle nok til at gå på kompromis med egne værdier. Det er i den situation, at de unge helst skulle være præget af den tidlige indsats, så de tænker over deres valg.
Hele vores arbejde handler om at give dem nogle vaner og normer, så de kan reflektere over deres liv. Det kan forhåbentlig udskyde tidspunktet, hvor de begynder at drikke alkohol eller at ryge, fortsætter hun.

Jesper Snitgaard fortsætter om indsatsen overfor teenagerne: Her er deres interne sociale kontrol nok det mest virksomme. De fleste unge synes for eksempel ikke at det er fedt at tage stoffer -men det gælder om at få sagt det højt. Hvis man nu kan få den populære pige i klassen til at sige højt, hvor ufedt det er at kysse en ryger, så lytter det andre. Han sammenligner det med den holdningsændring, der for 20 år siden gjorde det OK at drikke, selvom man skulle køre bil. Noget som i dag ikke er socialt accepteret. På samme måder håber SSP-folkene også, at man ved en tidlig indsats kan præge de unge i forhold til holdningen overfor rygning og druk.

Forældrenes ansvar
Hvis indsatsen skal lykkes er der dog også et tredje ben, der skal være med til at gå i takt! Her peger SSP-folkene på, at den gode dannelse begynder i hjemmet, hvor forældrene også skal have en indgående snak med deres børn om, hvordan man opfører sig ude blandt andre.
Vi har en generel anmodning om, at man som forælder tager en samtale med de unge om festkultur og hvordan man tager ansvar for sin opførsel i det offentlige rum, siger Jesper Snitgaard og fortæller, at det i begyndelsen kan handle om de helt basale ting som, hvornår den unge skal være hjemme. Her handler det om at stå fast og turde sige nej til de unge.

Det er her de første armlægninger skal tages med de unge, fortsætter Pia Borg og erkender, at det selvfølgelig kan være svært når vi er midt i en tid, hvor der bliver stillet spørgsmål til forældrenes autoritet. Her påpeger hun, at voksne generelt har et ansvar for at være gode rollemodeller for de unge. For det er jo ikke kun de unge, der kan opføre sig uheldigt: -De unge spejler sig i det omgivende samfund og når de ser voksne, der sviner, så gør de det også, fordi de tror, at det er i orden! Når det handler om en begivenhed som Køge Festuge, så slår SSP-arbejderne fast, at her ér det altså forældrene, der har et ansvar for, hvordan deres børn opfører sig under festen.

Så længe de er under 18 år har forældrene et ansvar og vi opfordrer til, at de har en aftale med barnet omkring en ting som alkohol i festugen. Vi har da helt sikkert undret os når vi ser unge, der render rundt med en flaske alkohol i hånden, for hvem har givet dem lov til det? Her må det være forældrenes ansvar om de har fået lov til at drikke, siger Jesper Snitgaard. Han påpeger dog også, at der findes mange forskellige måder at tackle festugen på. Her er der for eksempel voksne, som placerer sig på en af cafeerne og dermed er i nærheden af de unge, så de har et sted at søge hen, hvis der sker noget. Hans pointe er, at der let kan opstå misforståelser, hvis man bare tror, at alle unger løber frit omkring og skaber sig tosset under festugen.

Når de går gennem gaderne, så kan man ikke se, hvilken » gruppe « de tilhører, og så kan der hurtigt opstå en myte om at de bare er sluppet løs. Men vi oplever altså ikke, at problemet har været større i år end i de andre år, konstaterer han.

Bragt i Dagbladet Roskilde d. 7/9-17