Uddannelse ajour

Med de to internationale koordinatorer, Inge Jakobsen og Gitte Dyrløv, i spidsen, deltager Køge Handelsskole i EU-projektet ”Erasmus+ School 4.0 Innovation of Vocational Education”. I uge 45 lagde skolen rammer om et internationalt møde om fremtidens undervisningsmiljø og læring med gæster fra Portugal og Grækenland, hvor Inge Jakobsen og Gitte Dyrløv med hjælp fra skolens ledelse og kollegaer fra alle husets pædagogiske afdelinger havde sammensat et fire dages træningsseminar, som skulle dokumentere, hvordan Køge Handelsskole går fra industriens tidsalder ind i den digitale rent uddannelsesmæssigt.
”Med det indblik på os skulle grækerne og portugiserne vidensdele med deres egne eksempler – og sammen øjne nye veje ind i fremtiden for uddannelse. Gæsterne havde mange ting at byde ind med til School 4.0 Innovation of Vocational Education fx arbejdede portugiserne meget med apps,” siger Inge Jakobsen.
”Vi viste også gæsterne rundt på skolen for at vise dem, hvordan vi fremtidssikrede vores undervisningsmiljøer, da vi udvidede skolens areal i 2011. Mindre lokaler til at sætte undervisning i gang, store gangarealer med god plads til gruppearbejde og samarbejde på tværs og fordybelseszoner til egen koncentration. Det vakte stor begejstring blandt gæsterne – mange skoler bokser jo med de fysiske rammer, som er sat i undervisning i den industrielle tidsalders forestillingsbillede – der skal noget andet til for at understøtte fremtidens læringsmiljø,” siger Gitte Dyrløv.

Mangfoldige stemmer i CAMPUS

Det har været en forrygende uge – og vi er stolte af at have kunnet præsentere et program med så mange af husets stemmer, som på hver sin måde har vist, hvor vi er på vej ind med pædagogik og digitale værktøjer til at understøtte og afvikle undervisning både for unge og voksne i fremtiden. Tina Nielsen fra Kursuscentret KHS introducerede til mikrolæring og læringsstrategier med værktøjer, Palle Birch og Malene Vaz fra Køge Handelsgymnasium med henholdsvis flipped samt blended learning og digitale værktøjer til sprogundervisningen. Kenneth Guldager og Sara Wallin fra Stærk fra Start og Klar til Fremtiden gav indsigt i hvordan de arbejder med uddannelse og vejledning i relation til flygtninge,” siger Gitte Dyrløv. ”Desuden deltog direktør Tim Christesen og uddannelsescheferne fra EUX & EUD Business og Køge Handelsgymnasium, Hans Severinsen og Henrik Flyge også flere gange i programmet. Som vært præsenterede vi også, hvordan vi på Køge Handelsskole arbejder med fastholdelse og vejledning, integration af flygtninge og arbejde med at skabe praktikpladser – ved henholdsvis studievejleder Merete Nødgaard, Karen Bidstrup Mortensen og Michala Duvier. Alle pointerede, at selvom vi digitaliserer, så er det relationelle og kontakten mellem elev og lærer stadigvæk meget vigtigt. Og vi havde også fået engageret eksterne fx campus koordinator Fie Jessen fortalte om CAMPUS Køge, uddannelseschef Ole Nørvang-Holm viste rundt på EUC Sjælland og Anne Katrine Kamstrup fra Danmarks Evalueringsinstitut om deres syn på fremtidens skoler,” siger Inge Jakobsen.

 Jyske1